Den 30. august blev Golf to the Beat afholdt i Struer Golfklub. Turneringen blev afholdt for allerførste gang – og med hele 108 deltagere var arrangementet udsolgt.
Selvom dagen startede med lidt regn, klarede vejret hurtigt op, og spillerne kunne nyde solskin og god stemning på banen. Musikken spillede undervejs og gav deltagerne ekstra energi til at tage udfordringen op.
Efter en spændende præmieoverrækkelse fortsatte dagen på klubbens terrasse. Her var der både livemusik, hyggeligt samvær, lækker mad og forfriskende drinks leveret af Blue Pitch by KarMa.
Turneringen var ikke kun en sportslig succes, men også en social begivenhed, hvor golf, musik og fællesskab gik hånd i hånd.
En stor tak skal lyde til alle deltagere – og ikke mindst til de mange sponsorer, som gjorde Golf to the Beat muligt.
Huset Arthur Kilen Rock Byens VVS Struer Transportcenter Roxy Malt Holstebro Michael Pedersen Progolf Lucky Joy